Historie

Lauget stiftes

Den 30. juni 1840 samles ca. 150 borgere, embedsmænd og militære på Horsens rådhus og stifter Horsens borgerlige Skyttelaug. Byens styre giver lauget ret til at anlægge skydebane i den gamle Papegøje-Toft — et sted, der har været brugt til fugleskydning siden mindst 1627. Til gengæld bekoster lauget anlæggelsen af en lystskov og promenade for byens borgere. Første formand bliver hospitalsforstander Chr. Hjerrild.

Den første fugleskydning — og et kongeligt medlem

Den 21. juni afholdes laugets første fugleskydning til stor fest for hele Horsens. Laugets første majestæt bliver urmager M. Levy, der nedskyder kongegevinsten — en smukt forarbejdet sølvplade med kongekæden. Samme sommer overværer kronprins Frederik (den senere kong Frederik VII) skydningen og lader sig optage som ordinært Skyttelaugsmedlem — et medlemskab han beholder til sin død.

Skyttemarchen komponeres og bruges ved processioner i næsten 50 år ubrudt.

Første bal og farvel til kyradsererne

Den 28. januar fejrer lauget sit første bal på rådhuset — festen varer til klokken fem om morgenen. Det slesvigske Kyradserregiment, der i årevis har musikeret ved skydningerne, opløses ved hærreduktionen. Afskedsfesten i Caroline Amalie Lund bliver en bevægende aften for hele Horsens.

Pavillonen bygges — og Lunden får sit navn

Den 11. juni 1843 nedlægges grundstenen til pavillonen med borgmester Ræder for spaden. Pinsedag 1844 indvies pavillonen med restauration. I september samme år gæster kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie Horsens. Dronningen giver sin tilladelse til, at anlægget herefter kaldes »Dronning Caroline Amalies Lund« — det navn, Horsensianerne siden har forkortet til blot »Lunden«.

»Den gale onsdag« og krigens skygge

Onsdag den 29. marts 1848 spreder rygterne sig om det slesvig-holstenske oprør. 150 mand melder sig frivilligt, og laugets to salutkanoner opstilles ved Rødebro. Denne dag huskes i Horsens som »Den gale onsdag«. Fugleskydningerne aflyses i 1848 og 1849 på grund af krigen.

Genopblomstring og sorg

Fugleskydningerne genoptages i 1850 med fornyet tilslutning — i 1852 optages ikke færre end 55 nye brødre. Pavillonen repareres og udvides for 570 rigsdaler. I 1853 rammer koleraepidemi Danmark, men lauget holder fast i sine arrangementer. I 1858 forlader laugets første æresmedlem, borgmester Ræder, Horsens. Han dør i København i 1867.

Kong Frederik VII skyder gevinst

Ved fugleskydningen lykkedes det grundlæggeren af Soeles Hotel (nu Hotel Dagmar) at nedskyde 5. gevinsten — kaldet »Kronen« — for laugets fornemste æresmedlem, kong Frederik den Syvende. Kongens kabinetssekretariat svarer med takke fra Christiansborg. Samme år får Horsens 175 gaslygter — skydebrødrene oplever dem tændes på hjemvejen fra skydningen.

Skydehuset opføres

I 1862 vedtages at opføre et skydehus, for at skytterne kan få tag over hovedet under skydningen. Det koster 800 rigsdaler, tegnes af ingeniør Clausen og bygges af murermester Andreas Fussing. Det er dette skydehus, man stadig anvender den dag i dag.

Krigens år

I 1864 afholdes ingen møder i lauget. I protokollen over fuglekonger for dette årstal står blot: »Ingen skydning — dog noteres krigen i 1865.« Konstruktør B. Jorgen falder ved Sankelmark — laugets eget bidrag til krigens ofre.

Musik, march og ny møntfod

I 1873 optages musikdirektør Mollerup i lauget og tager musikken til nye højder. Han komponerer bl.a. »Horsens Tappenstreg«. Da han i 1880 forlader Horsens, tager han noderne til Skyttemarchen med — men de kommer tilbage. I 1875 afløses rigsdaler af kroner. I 1877 opføres en elegant musiktribune med plads til 14 musikere. I 1879 tæller lauget 463 medlemmer.

Vækst, tradition og oprør

I 1883 oprettes repræsentantskabet og pavillonen udvides for 5.000 kroner. I 1888 forsøger nogle medlemmer at afløse fugleskydningen med skiveskydning — et »attentat mod tradition«, som det beskrives. Forslaget falder med 65 stemmer mod 3. I 1889 deltager lauget i en stor mindefest for krigerne fra 1864 med 3-4.000 mennesker.

50-års jubilæum

Den 30. juni fejrer lauget sit 50-års jubilæum med stor fest. Formanden fortæller at lauget på sit højeste har haft ca. 550 medlemmer. En ny kategori, »adgangsberettigede medlemmer«, indføres for ugifte over 18 år — allerede første år tilmelder 100 sig.

Pavillonen sælges til kommunen

Den 12. december oprettes en købekontrakt: Horsens kommune overtager pavillonen og musiktribunen for 9.000 kroner. Lauget beholder retten til sin skydebane, så længe pavillonen eksisterer. Kommunen udvider og ombygger pavillonen i 1893 for 19.800 kroner.

Forbud! — fugleskydningens store krise

Borgmester Lendrop nedlægger forbud mod laugets fugleskydning på den høje stage, da bebyggelsen omkring Lunden er vokset. Lauget kæmper tilbage med breve til Justitsministeriet — men forbuddet opretholdes. Lauget opfinder en ny skydemetode: »Græsfuglen«, der sættes lavt ved jorden foran en skærmende jordvold. En ny tradition er — nødtvunget — skabt.

Laugets første juletræ

I 1898 afholdes laugets første juletræ for skydebrødrenes børn. »Til Børnene uddeles smaa Gaver og Godter.« Dermed indledes en smuk tradition, der fortsættes i mange år.

Sidste skydning til »Fugl på stang«

I 1905 afholdes for allersidste gang i laugets historie skydning til fuglen på stangen i traditionel form. En epoke slutter. Herefter er det udelukkende Græsfuglen, der skyder om.

70-årsdag, krigen og historiske klenodierne tilbage

I 1910 fejrer lauget sin 70-årsdag. Formanden, klubvært A. Th. Kierkegaard, der har siddet på posten i 16 år, afløses i 1911 af skomagermester Mads Graversen.

I 1918, ved skiveskydningens sommerfest, overrækkes lauget de historiske klenodierne fra stiftelsestiden: borgmester Ræders sølvmurske fra 1843, laugets gamle signet og Ræders tale ved grundstensnedlæggelsen — genstande, der i 75 år havde befundet sig i privat eje i København.

Marskalstaven skabes og venskabsbyerne genbesøges

I 1921 vedtages at tildele alle tidligere fuglekonger en erindringsmedalje, og marskalstaven skabes af stukkatør Holm — et klenodie som stadig bæres ved laugets processioner i dag.

I 1922 deltager lauget i en festlig konkurrenceskydning i det netop genvundne Haderslev. I 1925 brydes laugets § 35 for første gang — en fuglekonge trakterer sine undersåtter mod det udtrykkeligt nedskrevne forbud. Processionen til Kongeborgen »Hejmdal« på 85-årsdagen foregår med musikken i spidsen.

90-årsdag med stor festskydning

Laugets 90-årsdag fejres med en imponerende konkurrenceskydning, hvori deltager St. Knuds Gilde fra Flensborg, Aarhus borgerlige Skydeselskab, Haderslev Skydeselskab og Horsens. Processionen fra rådhuset er et festligt og usædvanligt skue. Borgmester Axel Sørensen udtrykker sin glæde over, at »baade Borgmester og Politimester i Aftenens Løb meldte sig til Optagelse som Medlemmer«.

Den første klubaften

Den 9. december 1931 afholdes den første klubaften — med sang, fællesskab og spillebordene bagefter. Klubaftenerne holdes den anden tirsdag i hver måned og er siden blevet en fast og elsket tradition i lauget.

Ny skydebane — og Papegøjetoften gives tilbage

Efter mange års kamp får lauget endelig en sikker og velindrettet ny skydebane, og skydepavillonen restaureres smukt. Borgmester Axel Sørensen overdrager ved åbningen lauget »Papegøjetoften« som gave — byen viser dermed, at man ikke har glemt, at Skyttelauget oprindeligt byggede og ejede pavillonen på Lunden.

100-årsdag under besættelsen

Den 30. juni 1940 fejrer lauget sin 100-årsdag — blot tre måneder efter Danmarks besættelse den 9. april. Der holdes ingen festmiddag, men en jævn frokost i to timer, »for at Foreningens 100 Aars Dag kan blive mindet med Taler«. Invitationer til venskabsbyerne sendes ikke. Festskriftet udgives dog som planlagt.

Da besættelsesmagten gør det svært at holde skydninger, finder lauget på alternativet: den 5. august 1940 afholdes skydning med bue og pil om sølvgevinster. 40 brødre deltager.

Fugleskydning med luftbøsser og 90 nye brødre

I 1942 er der forbud mod at skyde til fugl med kugler og krudt. Lauget vedtager at afholde fugleskydningen med luftbøsser på en 10 meters bane. Samme år optages 90 nye brødre — besættelsen har gjort Skyttelauget til det sted, »hvor man i fællesskab kunne styrke hinanden nationalt«.

Den 30. august 1943 afleverer lauget sine rifler til den tyske Kommandant — men de returneres til lauget kort tid efter. I 1944 samles 250 medlemmer til skydning på »Hejmdal«, og pavillonen udsættes for hærværk af ukendte gerningsmænd.

Befrielsen og første fugleskydning efter krigen

Den 16. og 17. september 1945 afholdes for første gang efter befrielsen den fulde fugle- og kongeskydning med militærrifler. Det er stor tilslutning. Direktør Valdemar Jensen (»Ford Valde«) måtte afgive kongeværdigheden til teglværksejer Nymark.

Den mangeårige formand politimester Richard Krause dør i 1945. Han led under besættelsens tunge vilkår og afgik ved døden da Fredsklokkerne ringede. »Vi vil altid bevare Mindet om ham her i Lauget.«

Processionen genoptages — venskabsbyerne mødes igen

I juni 1946 går processionen gennem Horsens by for første gang i 7 år. Avisen skriver: »Alle de fornøjelige og særprægede Ceremonier, der inden for det traditionsrige Horsens borgerlige Skyttelaug staar i Forbindelse med en Fugleskydning, blev efter 7 Aars Pause genoplivet i Gaar.«

I 1947 gæster 26 brødre fra St. Knuds Gilde i Flensborg Horsens til tre dages festligheder — de gamle traditioner genoptages for første gang efter krigen. I 1949 genoptages konkurrenceskydningen mellem de 4 byer for første gang siden 1937.

Jubilæum, procession og håndslag over grænsen

I 1950 fejres 110-årsdag med ny fanedug. I 1953 afholdes en klubaften med kun 8 deltagere — et lavpunkt, der sætter spørgsmålstegn ved interessen. Processionen afskaffes samme år, men genoptages allerede i 1955 på brødrenes stærke opfordring.

I 1954 afholdes den smukke tradition med »håndslag over grænsen«: skydebrødrene fra Flensborg, Haderslev, Aarhus og Horsens mødes til fælles skydning med Sydslesvigs-spørgsmålet stærkt i bevidstheden. I 1956 genoptages geværer i processionen — et indslag fra 1920'erne, der giver processionen nyt liv.

Mesterskabsskydning og pavillon istandsættes

I 1961 afholdes en stor mesterskabsskydning. Malermester Niels Nicolaisen vinder mesterskabskæden foran automobilforhandler Carl Edelholt, mens fotohandler Willy Pauelsen skyder sig ind på en flot andenplads med maksimumscoren 80 point.

I 1962 istandsættes pavillonen i Caroline Amalielund grundigt. De gamle tavler med fuglekonger tilbage til 1841 hænges atter op i 1. sal — et stykke levende laugshistorie, der har ventet i en kasse i mange år. Ved fugleskydningsfrokosten den 28. maj taler borgmester Robert Holm til forsamlingen.

Helms-slægtens fuglekonge i fire generationer

I 1963 sker noget enestående: apoteker Adam Helms krones til fuglekonge — og dermed er Helms-slægten repræsenteret med fuglekonger i fire generationer i laugets protokol. Et smukt udtryk for den dybde af venerationens slægt, som lauget har formået at samle om sig. Malermester N. Nicolaisen vælges som ny næstformand.

125-års jubilæum — og St. St. Blicher dør

Den 23. og 24. maj 1965 fejrer lauget sit 125-års jubilæum med en pragtfuld fest. Processionen afgår fra rådhuset med Horsens Gardens musik i spidsen til Lunden kl. 14. Guldsmed Valdemar Aage Lind bærer marchallen. Faner fra samtlige fem venskabsbyer er med. Borgmester Robert Holm overrækker lauget Horsens bys pokal. En hilsen til Hans Majestæt Kongen afsendes og besvares med kongelig lykønskning til alle laugsbrødre.

Samme år mister lauget sin mangeårige formand direktør St. St. Blicher, der med stålsat karakter og nationalfølelse ledede lauget igennem besættelsesårene. N. Nicolaisen overtager formandsposten.

Willy Pauelsen fuglekonge

Den 11. august 1969 nedskyder fotohandler Willy Pauelsen skarpt mesterskabsgevinsten og krones til fuglekonge. Pauelsen er en meget populær skikkelse i lauget — dygtig, munter og med et stort hjerte for det gamle laug. Han skal siden blive en af laugets mest markante formænd.

Lauget restaureres — Willy Pauelsen ny formand

I 1971 vedtager lauget at istandsætte skydebane og skydehus for ca. 40.000 kr. finansieret ved banklån. Det er en stor beslutning for en forening på 204 medlemmer. Samme år dør laugets mangeårige og uundværlige våbenmester Julius Jørgensen, der med stor kærlighed og kyndighed passede og reparerede laugets våben i årtier.

I 1972 vælges Willy Pauelsen som ny formand efter N. Nicolaisen. Lauget køber egne noder til skyttelaugsmarchen for 500 kr., og Horsens Garden deltager i processionen for første gang.

Bedste skydning i mange år — Carl Edelholt æresmedlem

Fastelavnsskydningen den 5. marts 1973 i Håndværkerforeningen er den bedst besøgte skydning i mange år med 35–40 brødre. Ved fugleskydningsfrokosten den 28. maj udnævner formand Willy Pauelsen den tidligere formand Carl Edelholt til æresmedlem. Pauelsen beskriver ham som en virkelig god kammerat og en uværderlig indsats for lauget.

Ryttere i processionen og salonrifler indføres

Den 23.–24. maj 1976 deltager Horsens Rideklub i fugleskydningsprocessionen med ringridning, skolerytteri og spring over forhindringer — et festligt og usædvanligt indslag for de mange tilskuere.

Ved efterårsgeneralforsamlingen den 25. november meddeler formand Willy Pauelsen, at lauget med brødrenes hjælp har anskaffet nye salonrifler. Moderniseringen sikrer skydningens fremtid i Lundens smukke rammer ved at fjerne støjgener for de nærmeste naboer.

Majestæten ankommer til hest

Ved fugleskydningen i 1977 giver fuglekonge, ingeniør Poul Secher, alle tilskuere en mindeværdig oplevelse: han ankommer til rådhuset ridende på hest for processionen til Lunden — en hest han lånte af en rytter, der havde lagt vejen forbi. Aviserne skriver begejstret om det festlige indslag.

Brand i Lunden

Den 19. april 1978 rammes pavillonen i Caroline Amalielund af brand. Brandvæsenet rykker ud og redder laugets lokaler, men maleriet af fuglekonge Carl Johan Pødenphant — malet til festsalen i 1890 — fortabes i ilden for altid. Formanden understreger over for brødrene, at laugets fremtid er uløseligt forbundet med Lunden, og at man heller end lader pavillonen rive ned, vil stå formanden i stykker.

Lauget samles alligevel til fugleskydningsfrokosten den 22. maj i lejede lokaler, og ved pokalskydningen den 26. juni samles 35 skydebrødre på Lunden efter restaureringen.

Medlemsbegrænsning — lauget er for populært

Lauget tæller nu 225 medlemmer, og formand Willy Pauelsen udtaler til Horsens Folkeblad: »Desværre er vi kommet i den situation, at vi ikke længere kan optage alle, der anmoder om at blive medlemmer af Skyttelauget.« Det er et godt problem at have — men det stiller krav til optagelsesprocessen og til, at lauget fortsat tiltrækker de rigtige mennesker.

Valdemar Aage Lind dør — 140 år fejres ikke

I foråret 1980 meddeler formanden, at laugets mangeårige æresmedlem og marskal Valdemar Aage Lind er afgået ved døden. Han var i mange år marchallen ved processionen og en uadskillelig del af laugets traditioner. Det besluttes bevidst at ikke fejre laugets 140-årsdag — dette runde tal gemmes til den store 150-årsdag i 1990.

I 1981 udnævnes den tidligere formand Niels Nicolaisen — kaldet »Nico« — til æresmedlem for sin trofasthed og store indsats gennem mange år. Samme år afholdes den allersidste aftenfest i den gamle pavillon på Lunden, inden den ombygges. Lauget indfører desuden fjernsynsmarkering for brødrene.

Anden brand — laugets fremtid i Lunden på spil

Den 21. april 1982 rammes pavillonen i Lunden af endnu en brand. Brandvæsenet redder laugets gamle tavler. Pavillonen er brandbeskadiget, og laugets fremtid i Lunden drøftes intenst med kommunen. Borgmester Holger Sørensen bekræfter ved fugleskydningsfrokosten, at han ikke vil træffe beslutning om pavillonens fremtid, »før sagen har været drøftet med Skyttelauget«. Oluf Kristiansen udnævnes til æresmedlem på hans 70-årsdag.

Agner Kvist Rasmussen ny formand — hattrick til venskabsbyerne

Den 20. april 1983 vælges Agner Kvist Rasmussen som ny formand, og en varm tak gives til Willy Pauelsen for 12 års formandstid. Pauelsens ord huskes: »Hvis du ikke kender din fortid, så har du ikke nogen fremtid.«

Den 4. september scorer lauget hattrick ved pokalskydningen i Aalborg — tredje år i træk vinder Horsens pokalen. Skytterne Orla Fischer Laursen, Flemming Brochmann og Vagn Baagse bidrager til sejren.

Kunstmuseet »Lunden« indvies — lauget finder nye rammer

Den 17. november 1984 indvies den ombyggede pavillon officielt som Horsens nye kunstmuseum »Lunden«. Lauget har bidraget til indvielsesgaven med et smukt Dannebrogsflag. Agner Kvist Rasmussen udtaler ved indvielsen: »Stedet, hvor vi befinder os, hedder vitterlig Dronning Caroline Amalies Lund.«

Kommunen bekræfter skriftligt, at Horsens borgerlige Skyttelaug fremover kan benytte lokalerne i kunstmuseet op til 3 gange om året gratis. Lauget modtager desuden en ny salutkanon — skænket af bøssemager Henning Møgelhøj.

Fugleskydningsfrokost i Kunstmuseet — Willy Pauelsen æresmedlem

Den 19.–20. maj 1985 afholdes fugleskydningsfrokosten for første gang i det nye kunstmuseum »Lunden«. Lauget indfører hæderstegn til 25- og 40-års jubilarer samt titlen »Årets skydebroder«. Willy Pauelsen udnævnes til æresmedlem for sin 12-årige formandstid og utallige indsatser for lauget. Sekretær Orla Kristensen overdrager en sølvpokal til Pauelsen under stor applaus.

»Papegøjen« — laugets eget blad

I 1986 får Horsens borgerlige Skyttelaug sit eget medlemsblad med navnet »Papegøjen« — opkaldt efter den historiske Papegøje-Toft, stedet for laugets første skydninger. Forsiden tegnes i samråd med skydebror Henning Jørgensen, og bladets udvalg består af brødrene Johnny Midtgaard, Otto Pætau og Orla Kristensen. Andreas Kronholm udnævnes samme år til æresmedlem.

Ny marskalstav og lauget får arkivar

Næstformand Poul Secher skænker lauget en ny og smuk marskalstav — den gamle var slidt og bestod af flere plader. Den nye stav er i brug frem til i dag og bæres med præcision og stolthed ved processioner. Lauget udnævner desuden sin første officielle arkivar, så de historiske optegnelser samles og bevares ordentligt.

Modernisering, nye love og Juniorpokalen

I 1988 vedtager lauget nye love med hjælp fra advokat Evan Herrig, der har bistået lauget i mange år. Der indstiftes en »Juniorpokal« for brødre optaget de seneste to år — pokalen skal gå til den, der klarer sig bedst til juniorskydningen, og bliver første gang vundet af Hilmar Rasmussen. Lauget vedtager desuden en plan for modernisering af skydepavillonen og skydebanen på Lunden.

Jubimødet, tronstol og rulleskivefremføring

Den 3. marts 1989 holdes et »Jubi-møde« i direktionen, hvor brødrene Midtgaard, Kristensen og Rasmussen orienterer om de mange ansvarsområder foran det store 150-års jubilæum i 1990. Formanden understreger vigtigheden af, at tingene ikke bare sker af sig selv.

Fugleskydningen i maj 1989 byder på en nyhed: lauget prøver for første gang et nyt rulleskivemarkeringssystem, som skydebror Carl Holmer Jensen har gjort et fantastisk arbejde for at udtænke og udvikle. Fuglekonge Claus Vinter Poulsen ankommer festligt til rådhuset i en flot Nimbus-sidevogn fra 1937 — en optakt, der sætter tonen for jubilæumsåret, der venter. Lauget får desuden ny kongefrokost for 62 brødre i Tentercaféen på Allegade 16.

150-års jubilæum

Lauget fejrer sit 150-års jubilæum. I anledning af jubilæet udgives en indbundet jubilæumsbog — skrevet af laugets sekretær Orla Kristensen og formand Agner Kvist Rasmussen — som stadig i dag overrækkes til nye Skydebrødre ved optagelsen. Jubilæumsbogen er kilden til det meste af denne historiske fremstilling.

Nyt skyttehus indvies

Et helt nyt skyttehus indvies i Lunden. Skyttehuset afløser den gamle trépavillon. Skydebanerne graves ned i jorden, og der opsættes moderne udstyr med elektronisk registrering af skydningerne.